For at forebygge enhver mulighed for misforståelse må vort første skridt nødvendigvis være at definere hvad vi mener med begrebet Konkret Realisme. For at kunne gøre dette, må vi opløse begrebet i dets enkelte bestandele, og analysere disse hver for sig.

Begrebet Konkret betegner og placerer vort kunstneriske sprogs relation til mennesket, nøjagtigere præciseret vort kunstneriske sprogs relation til de menneskelige bevisthedsfænomener. Bevisthedsfænomenerne kan klarest konstanteres gennem deres udtryk: den menneskelige handlen. Disse udtryk kan klassificeres efter deres art, men undersøger vi disse klasser nøjere, ser vi, at de i det store og hele alle falder inden for to komplementære grupper, for hvilke de mest specifikke udtryk er den videnskabelige erkendelse og den kunstneriske erkendelse. I den første gruppe finder vi den rationelle, logiske erkendelse, den anden betegner bevisthedfænomernes emotionelle, følelsmæssige udtryk. Vi mener ikke at der existerer et absolut modsætnings-forhold mellem disse to grupper, men at de er komplementære dele af samme helhed. Vi ved, at videnskabelig erkendel ikke er mulig uden intuitive (ikke logiske) slutninger. (Slutninger, som naturlivis senere må rationaliseres, men uden hvilke denne senere rationalisering ikke er mulig.)