Det er tilsyneladende både uforklarligt og uforståeligt at franske kunstnere under den umenneskeligste verdenskrig vender sig mod billedets formelle funktioner og skaber "Kubisme".

Det kan på den anden side se både uundgåeligt og naturnødvendigt ud at tyske kunstnere i efterkrigstiden slaber "Dada". En pejling af et samfund i opløsning.

Svælget mellem det uundgåelige og det ufrostålige - i dag svælget mellem facil dekoration og senborgerlig egocentricitet er det Scylla og Charybdis kunstneren må stikke sin kurs midt imellem. Med voks i ørerne - mange gange bundet - men seende.

Tryk 1979
Thalatta I-III