1. Moderne kunst: Det hele begyndte med pissekummen. En ordinær pissekumme fra et pissehus. Det var i New York i efteråret 1916. Der var krig dengang. En Hr. Armod hade udstillet en pissekumme for at få svar på et spørgsmål som plagede ham: Bliver det kunst, fordi det er udstillet på en kunstudstilling?

Pissekummen stod næsten et døgn på sin piedestal, førend den blev fjernet af udstillingskomiteen. Men i det døgn slog den en saltomortale. I stedet for et spørgsmål blev den et svar.

2. Kubisme: I 1916 er ingen i tvivl om hvad kunst er. Kunst er kubisme. Der er verdenskrig. I Frankrig bliver halvanden million unge franske mænd dræbt. Men kunst er kubisme.

3. Modernisme: I Europa ved vi hvad kunst er. Vi skaber den. Kunsten er bestandig ny, autentisk og unik. Kunstens udvikling (vikler den sig ud af historiens bånd), kunstens fremskridt (skriden den frem gennem historien) visualiseres af de store individer: Picasso, Matisse, Ernst, Leger, Klee. Listen er lang. Alle har entydige, men forskellige svar på, hvad kunst er.

4. Paris: Mellem de to verdenskrige kulminerede den europæiske modernisme. Paris var verdens kunstneriske hovedstad .- Krigen og okkupationen udraderede alt dette.

5. New York: Amerika var den ubestridte sejrherre efter krigen. Sejren var også en sejr over kunsten. Kunsten flyttede til New York. Efterhånden.

6. Tomhed: Den europæiske modernisme hade altid været kompleks og flertydig. I Amerika blev kunsten tom, tom fordi den ikke måtte pege tilbage til samfundet. Og billedet skulle skulle være letaflæseligt, let genkendeligt. Barnett Newmans "Zip", Jaspers Johns Flag.

7. Reproduktion: Benjamins jødiske metafysik - som Adorno forgæves prøvede at korreksere - resulterede i en teori om auraen bortfald i den tekniske reproduceren. Auraen - som dels er en barok konstruktion, dels et attribut til hellige mænd og kvinder, hvor finder vi den i kunstværket?

Det som forsvinder i reproduktion er naturligvis matiéren og formatet. Materiéren: stofligheden, farvens substans, håndelaget og håndværket forsvinder i reproduktionens blanke, flade farver. Formatet: et frimærke og et vægmaleri bliver afbilledet i næsten samme størrelse.

8. Størrelse: Amerikanerne opdagede at hvis billedet var stort nok omgik man reproduktionens formåen. I Europa hade billedet aldrig været større end at det kunne hænge i en dagligstue. Ingen hade kunst i dagligstuen i Amerika - i Amerika malede man for museer.

9. Varen: Kunst er en vare. I Amerika blev det- ved dygtige kunsthandleres forretningssans - på ganske kort tid til big bussiness. Det stillede store krav til de kunstnere, som skulle levere varen. Kunstværket som unik og singulært satte grænser som som på en eller anden måde måtte flyttes.

10. Pop: Silketrykket var tilstede. Slut med håndarbejde, nu kunne kunstneren selv reproducere sine egne reproduktioner.